30 TIMERS KURSUS:
BASIS YIN YOGA, TRADITIONEL KINESISK MEDICIN & MERIDIANBANER
Dette 30 timers fordybende yin yoga kursus er til dig som ønsker et grundigt kendskab til yin yogaen og at dykke dybere ned i yin yogaens univers. Kurset består af en kombination af teori og praksis. Du modtager trykt kompendium med teori og øvelser, så du nemt kan fortsætte din praksis efter endt kursus.
Kurset kan tages som en del af min 85 timers yin yoga uddannelse eller 200 timers yogalærer-uddannelse, og du får derfor en grundig intro til teori, øvelser og variationsmuligheder, herunder fokus på kroppens anatomi og forskelligheder. Du vil derfor på egen krop arbejde med at opdage hvilke stillinger og variationer som er de helt rigtige for dig og din krops bygning.
Du kan tage kurset for egen skyld fordi du ønsker at fordybe dig i yin yogaen eller til undervisningsbrug.
INDHOLD PÅ KURSET
Kurset består af en kombination af praksis og teori, herunder:
- Traditionel kinesisk medicin; yin/yang, de 5 elementer, energierne, organuret, sheng-ko-cykus
- Meridianbanelære
- Energiøvelser
- Følelsernes og kroppens sprog
- Yin yoga som meditativ praksis
- Bindevæv og anatomi
- Oversigt over stillinger og udvalgte variationer
HVEM KAN DELTAGE?
Alle kan deltage på kurset uanset erfaring. Kurset er for dig som ønsker at fordybe dig i yin yogaen til eget brug eller til undervisningsbrug. Hvis du er yogalærer eller behandler kan kurset bruges som overbygning til din undervisning/behandling.
I kurset indgår ikke træning i at undervise i yoga, men hvis du ønsker det kan du efter kurset fortsætte på de øvrige to moduler af min 90-timers yin yoga uddannelse eller min 200 timers yogalæreruddannelse.
Kurset kan bruges som et modul i min 200 timers yogalærer-uddannelse bestående af en kombination af klassisk hatha og yin yoga, herunder vedisk filosofi, traditionel kinesisk medicin og mindfulness.
DATOER OG TIDER
NÆSTE KURSUS - TILMELD
4. + 5. november 2023
18.+19. november 2023
Begge weekender lørdag og søndag fra 9.00-17.30.
Hvis du ikke kan deltage på ovenstående datoer, udbydes kurset igen senere på året. Du kan få mere information ved at kontakte mig på mail: kontakt@isabellesondergaard.dk
STED
Undervisningen finder sted i mit skovhus i Store Kastrup Skov ved Tystrup Sø, 10 min. fra Sorø, 10 min. fra Fuglebjerg, 20 min. fra Slagelse, 20 min. fra Næstved, 30 min. fra Ringsted og 60 min fra Lyngby.
OVERNATNINGSMULIGHEDER
Hvis du kommer langvejs fra er der flere overnatningsmuligheder; du kan booke et gæsteværelse eller sove i eget telt i haven. Prisen er 375 kr. for overnatning i eget telt eller 725 kr. for ene-værelse fra fredag aften til søndag eftermiddag.
Priserne inkluderer morgenmad (lørdag og søndag) og aftensmad (lørdag).
Kontakt mig for reservation af seng indendørs i god tid, da der er begrænsede pladser. Først til mølle.
PRIS & TILMELDING
Kurset koster 5000 kr. for 2 fulde weekender (i alt 30 timers undervisning) svarende til ca. 2500 kr. pr. weekend.
Du tilmelder dig ved betaling via min webshop HER.
Hvis du har brug for at dele betalingen op kan du kontakte mig på mail: kontakt@isabellesondergaard.dk.
Tilmelding er bindende. Du er dog velkommen til at finde en anden deltager til din plads, hvis du skulle blive forhindret i at deltage.
Ved sygdom fra undervisers side tilbydes alternativ weekend/mulighed. Ved force majour (nedlukning og lignende) tilbydes alternativ undervisningsdato, online undervisning eller pengene retur for den manglende del af kurset.
Obs! Der er kun 8 pladser pr. kursus med intensiv, nærværende og helhjertet undervisning.
Inkluderet i prisen:
- 4 dages undervisning (lørdag og søndag fra 9-17.30)
- Kompendium
- Min bog "De 5 årstiders energi"
- te og lette snacks
- kursusbevis
Du skal selv medbringe frokost.
MIT UDGANGSPUNKT
Jeg er specialiseret i yin yoga og klassisk hatha yoga - og har arbejdet en del med at kombinere de to. Jeg er inspireret af både den vediske filosofi, som den klassiske yoga udspringer af, og den traditionelle kinesiske medicin, som yin yogaen udspringer af. De øvelser som jeg underviser i kommer derfor primært fra disse to retninger, men jeg kan godt finde på at inddrage andre øvelser også i min undervisning.
Jeg er uddannet på ashram i Indien og efteruddannet i Danmark. Jeg har undervist fuldtid på egne hold og i virksomheder siden 2015 og har over 3000 timers undervisningserfaring med hands-on, hvor jeg har været i tæt kontakt med mine deltagere og lært en del af dem.
Mit udgangspunkt er at vi er bygget forskelligt og bruger vores kroppe forskelligt. Derfor kan det kræve individuel vejledning at finde frem til de helt rigtige stillinger for os hver især. Jeg arbejder derfor ikke i så høj grad med alignment, selvom vi selvfølgelig samtidig skal passe på led, men i højere grad arbejder jeg med at vi skal finde ind til det som føles rigtigt for hver deltager.
Jeg har skrevet og udgivet bogen "De 5 Årstiders Energi", som danner teoretisk grundlag for kurset, hvor du udover teorien også får omsat denne til god praktisk erfaring med grundig vejledning.