Nu hvor sommeren er på vej, er det tid til at begynde at arbejde med hjertet og tyndtarmen og energien i sommeren. Det skader ikke at være proaktiv - især hvis man trænger til netop at arbejde med energien i ild-elementet/hjerte-tyndtarm. Der er også mange som måske mærker lidt spændinger i skuldrene fra vinteren og foråret, og så er det især godt at arbejde på at løsne lidt op, så energien kan flyde mere frit igen.
HJERTE-TYNDTARM MERIDIANBANER
Meridianbanerne for hjerte løber fra armhulen på indersiden af armen hele vejen ned til indersiden af lillefingeren. Her fra lillefingeren er der en forgrening ud til tyndtarmen, som starter fra ydersiden af lillefingeren og løber på ydersiden af armen op til skulderen, zig-zagger omkring skulderbladet, løber op til nakken, henover halsen, op til kæbe og ansigt og slutter foran øret.
Nedenfor finder du nogle forslag fra min bog til gode yin yoga øvelser, som du med fordel kan lave henover sommeren. Lav også gerne weekendens gratis program for arme og skuldre 👇🏻
SOMMERFORLØB FOR HJERTE-TYNDTARM
Traditionen tro har jeg oprettet sommerforløbet med fællesopstart den 1. juni (og igen den 1. juli) til reduceret pris på 250 kr., så vi sammen kan arbejde os godt ind i sommeren. Du kan tilmelde dig sommerforløbet med opstart 1. juni allerede nu HER eller 1. juli HER.
GRATIS PROGRAM FOR ARME OG SKULDRE
Der er jo stadig en uge til vi starter op på sommerforløbet, så hvis du gerne vil i gang allerede nu, så vil jeg her i denne weekend dele et af mine programmer for skuldre og arme med dig. Programmet varer 25 min. og kræver ikke en masse udstyr. Programmet er kun tilgængeligt i denne weekend til og med søndag den 26. maj. Du finder programmet HER.
Comentários