top of page

HOLD BALANCEN OG TRÆN HJERNEN

Balanceøvelser er noget af det mest givende og effektive på så mange forskellige plan. Balanceøvelser er fantastiske til at træne musklerne i fødder og ben. Når vægten lægges over på den ene kropsdel skal musklerne arbejde på en helt anden måde og du bruger en masse små muskler til netop at holde balancen.

Derudover fungerer balanceøvelser som hjernegymnastik. Balanceøvelser kræver nemlig koncentration - nogle gange mere end andre gange - og den koncentration kommer fra dit koncentrationscenter i hjernen hippocampus, som også er dit center for problemløsning, indlæring og hukommelse. Når du laver balanceøvelser træner du derfor hippocampus, som styrkes, hvorved dit frygtcenter amygdala faktisk svækkes. Balanceøvelser øger derfor koncentrationsevnen og mindsker samtidig stress og frygt. Balanceøvelser er altså hjernegymnastik!


Og endelig så kan balanceøvelser bruges som en indikator for at se om vi er pressede i øjeblikket. Når vi er særligt pressede og stressede er det nemlig sværere at holde balancen - da amygdala er det som du træner i frygtsituationer, og hippocampus svækkes derfor. Så det bedste du faktisk kan gøre, når du føler dig presset eller stresset er at lave balanceøvelser - og andre koncentrationsøvelser, herunder bl.a. meditation. Det kan være udfordrende - men meget givende. Husk endelig at se det som hjernegymnastik, så hvis du falder ud af stillingen, så se det som en mulighed for igen og igen at træne hjernen og styrke hippocampus.


Du kan lære mere om hjernen og stress på mit afstressende sensommerforløb, som du kan læse om HER.


Lad os holde balancen sammen - se min video med en kort balance men effektiv balanceøvelse HER helt gratis. Videoen er tilgængelig indtil 1. oktober.


167 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Er du vred?

Comentários


bottom of page