top of page

KUNST PÅ PROGRAMMET

Opdateret: 29. maj 2023

Jeg elsker kunst. For mig er kunst og kreativitet føde for sjælen, ligesom yogaen. Både at opleve og blive inspireret af andres kunstneriske udtryk men også selv at udtrykke mig kreative og kunstnerisk.


Kreativitet er uden tvivl noget af det vigtigste for mig og jeg elsker bare at udfolde mig og slippe den løs på et lærred. Jeg har malet i mange år men har også været lidt forsigtig med at reklamere alt for meget med det - forfængelighed, ydmyghed og frygt for modtagelsen er alle forskellige sider af egoet. Og derfor vil jeg udfordre mig selv lidt nu og stå frem med det som jeg elsker at skabe; nemlig min kunst. Og jeg vil endda også begynde at sælge af den, hvilket næsten er endnu sværere for mig. At give slip på det som jeg har skabt.

Jeg har derfor oprettet en hjemmeside for min kunst under navnet Isabelle Evita, som du finder HER.


Og jeg har også lidt events på programmet her henover sommeren, hvor jeg inviterer indenfor i mit atalier ude i skoven.


ÅBENT SOMMER-VÆRKSTED


I juli inviterer jeg indenfor i mit atalier og tilbyder dig muligheden for at få en værkstedsplads så du kan udfolde dine kreative og kunstneriske evner i selskab med ligesindede og med inspiration fra de smukke grønne rammer i skoven.


Jeg deler gerne ud af teknikker og andet som jeg har lært undervejs, men vær opmærksom på at du selv skal udfolde dit eget kreative potentiale, så der er ikke tale om et kursus eller decideret undervisning.

Du kan lade dig inspirere af naturen for døren og du er også velkommen til at male udendørs i min smukke have med udsigt til skoven.


Værkstedet vil være åbent mandage aftener (LÆS MERE HER) og fredage formiddage (LÆS MERE HER)



77 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page