top of page

SELLERI

Opdateret: for 6 timer siden

Nu hvor vi er på vej ind i foråret, vil jeg begynde at dele gode kostråd og opskrifter med dig, som ifølge traditionel kinesisk medicin menes at kunne understøtte galde og levers naturlige funktioner. Lad os starte med bladselleri.


Husk også at se det miljøvenlige sparetip ifht. bladselleri nederst i blogindlægget 😊👇🏻


Bladselleri menes at have gavnlig virkning på galde og lever, da grøntsagen siges at hjælpe med at reducere inflammation og forbedre leverfunktionen. Bladselleri indeholder også antioxidanter og fiber, som begge er vigtige for en sund fordøjelse.


Bladselleri falder ikke i god smag hos alle. Jeg husker selv hvordan jeg havde det med det da jeg begyndte at spise bladselleri, som jeg måtte skylle ned med sød juice samtidig. I dag elsker jeg bladselleri!


Jeg kan varmt anbefale at læse den medicinske seer Anthony Williams bog om bladselleri.

Ifølge Anthony Williams kan bladselleri være godt til forskellige fordøjelsesproblemer. Af andre fordele kan også nævnes at juicen skulle bidrage til at balancere blodsukkeret, blodtrykket og binyrefunktionen. Bladsellerijuice kan hjælpe med at afgifte både leveren og hjernen og afhjælpe en lang række sygdomme, som udmattelse, hjernetræthed, akne, eksem, diabetes, stofskiftesygdomme, autoimmune sygdomme og øjenproblemer. Og endelig er det jo rigtig vigtigt at huske at bladselleri virker antiinflammatorisk og alkaliserende (basisk) i kroppen.




SELLERI-JUICE

Sellerijuice (bladselleri) har været populært i mange år efterhånden og med god grund. Juicen skulle hjælpe med at styrke leveren og galdeblæren. Bladselleri indeholder næringsstoffer som antioxidanter, vitaminer og mineraler.

Mange mennesker foretrækker at drikke bladsellerijuice på tom mave om morgenen for at få en god start på dagen. Sellerijuice menes også at have en afgiftende virkning på kroppen, da den skulle hjælpe med at fjerne affaldsstoffer. Alt du behøver gøre er at vaske bladselleristænglerne grundigt og skære dem i mindre stykker. Kom dem i en juicer eller blend dem med lidt vand i en blender, og filtrer derefter saften gennem en finmasket si.

Da selleri jo har en ret stærk smag kan du sagtens tilsætte et sødt æble eller ingefær til juicen.


GENDYRKNING

OG! En af mine personlige favoritter ved selleri er at det er så nemt at gendyrke i en vindueskarm! At spise selleri kan altså gå hen og blive både miljøvenligt og et gode spareråd lige nu i en tid hvor økonomien presser rundt omkring.




179 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Er du vred?

Comments


bottom of page