top of page

UDTALELSER

YOGA - ONLINE

'

Jeg er i disse dage på opdagelse rundt i dit online univers, som jeg nu har adgang til. Det er utrolig hvor meget materiale du har lagt op! Hold da op hvor er der meget at nyde og lære fra🙏 Dejligt med adgang via app’en, som jeg først blev opmærksom på i dag 😊

- Gitte

Endnu engang tak for din live-streaming i går. Du er top professionel, grundig, godt tempo, skøn stemme. I love it! :-)

- Anne Hansen

Tusinde tak for jeg fik mulighed for at deltage i dit 8 ugers fod-yoga forløb.

Både min mand og jeg har stor glæde af det, både under og efter.

Vi kommer virkelig rundt i alle ømme punkter og effekten kan efterfølgende mærkes.

Du er, som i dine andre forløb, super god til at fortælle hvilke dele af kroppen de forskellige punkter på og under fødderne er knyttet til. Du fortæller let og naturligt teori under øvelserne, samt giver alternative forslag til udførelse af øvelser.

De enkelte øvelser varierer fra 3 min. til 60 min. Så man kan fint passe dem ind, når man har tid.

Jeg elsker fod/finger øvelsen, hvor man fletter finger og tæer, og får spredt tæerne. Efter nogle gange, kan jeg tydelig mærke forskel.

Den sidste balanceøvelse er også noget vi helt sikkert vil praktisere. Vi giver vores allerbedste anbefalinger.

- Annette Appel

Jeg har deltaget på Isabelles 8 ugers fodyogaforløb, og det var virkelig godt!

Jeg har fået en hel ny bevidsthed omkring mine fødder og ankler, og er så glad for de simple øvelser, at jeg laver flere af dem dagligt.

Isabelle underviser på en god og behagelig måde. Hun har en dejlig ro over sig, og man føler hver gang,  at man gør noget godt for sig selv - det er selvforkælelse!

Mine bedste anbefalinger til fodyoga programmet!

- Louise

 

Jeg har været meget glad for fodyogaforløbet.  Der har været mange givende videoer og ny viden. Zoneterapi og massage med en bold har været særligt godt.

Med tak for alt det du i øvrigt bidrager med i onlineuniverset.

- Krestine

Tak for et fantastisk forårsforløb. Et forløb, hvis fysiske øvelser har givet ro, overskud og velvære i kroppen, men også et forløb som har givet stof til eftertanke og refleksion over evig tilbagevendende tankemønstre. Jeg kan kun sige, at dette her forløb, har gjort en mærkbar forskel for krop og sind for mig. Jeg vil også takke dig for al den skønne viden som du deler med os der er med, meget meget spændende. 

- Helle

Jeg er i gang med dit vinterforløb og nyder det utrolig meget. Jeg er meget sensitiv/kritisk ifht mine undervisere og jeg synes du er helt fantastisk 🤩🤩 Du taler og instruerer lige tilpas, skaber mening og holder en dejlig uhøjtidelig stemning som stadig er yoga-værdig ♥️ 🙌🙏 Så 1000 tak for det!

- Lotte Fredslund-Hansen

Jeg blev glædeligt overrasket over det dejlige detox-forløb. Troede det mere var ‘faste og juice’. Ikke at der er noget galt i det, men det er der så meget af. Er vild med din sammensætning af programmer og indhold med masser af viden på flere områder. Tak for det ❤️

- Charlott

Tak for endnu et dejligt forløb, jeg var meget taknemmelig over at jeg kunne starte det op, når jeg var klar.🙏
Jeg har fået meget med mig, da du virkelig også er inde i den mentale del af kroppen. Jeg følte næsten programmet var lavet til mig🙏😊
Din tone, din rolige fremgangsmåde er bare så dejligt. Jeg er meget glad for din måde at du inspirerer på, jeg har fået stor udbytte af din måde at tænke på, det var næsten som om du var tilstede i min stue🙏❤️
Tak for nu, er glad for jeg fandt dig, og har fortalt andre om, de skulle prøve dig🙏❤️

- Mette

Jeg har været meget glad for Isabelles Detox forløb, hvor vi arbejdede med mange gode nærende øvelser, som hjalp kroppen med at udrense på forskellige planer - den fysiske, emtotionelle og energimæssige. Jeg kunne lide den holistiske tilgang  ( krop og sind hænger sammen) og Isabelles gode forklaringer omkring meridianbanerne og hvordan vi ved hjælp af øveserne kan opløse blokeringerne på meridianbanerne og rense ud. Jeg kunne også lide kombi med akupressurpunkterne. Og især fodyoga og foamroller program var mine favoritter. Så jeg vil klart anbefale dette forløb til dig, som vil forkælle og støtte din krop og sind.

-Katerina Knudsen

Jeg har deltaget på flere af Isabelles online forløb. Jeg har nydt at følge dem, da Isabelle har en god måde at formidle hendes store viden på. Det har været nemt at gå til stillingerne gennem hendes guidning ud fra det niveau, jeg har været på, også selvom det foregår online.Isabelle sætter også teori på, og igennem denne, har jeg fået en større forståelse for, hvad stillingernes virkning har for kroppen. Ved at have deltaget i flere forløb, er der noget, der bliver velkendt, men der har stadig været nyt for mig i hvert forløb. Jeg vil helt sikkert deltage på flere forløb i fremtiden

- Louise

Tusind tak for et vidunderligt vinterforløb.

Selvom jeg har dyrket yoga i 20 år, er jeg blevet dybt inspireret. Kombinationen af yoga og akupressur er helt unik og virkelig genial. Jeg tager så mange gode ting med mig, som vil blive integreret i min daglige rutine.

En særlig positiv og konkret virkning af forløbet er roen til at sove igennem om natten. Som 60-årig har jeg nu i en del år måtte stå op midt om natten for at tisse. Jeg accepterede det som en naturlig del af at blive ældre. Men jeg er blevet klogere. Akkupresurprogrammet har gjort underværker, og nu kan jeg sove igennem. Mine skuldre er også holdt om med at genere mig om natten. Jeg er meget hypermobil, og har fået en forklaring om, at skuldrene bare falder sammen med alderen, trods meget sund livsstil både kostmæssigt og emotionelt. Men også her er jeg blevet klogere.

Så jeg takker af hele mit hjerte for din generøse og inderlig måde at dele din viden på og at undervise i.

Det har været hyggeligt at få din mail hver morgen. De sidste 14 dage har været præget af en bevidsthed om selvomsorg og fokus.

Det har været den rene fornøjelse, og jeg skal helt sikkert være med på forårsforløbet. Jeg anbefaler dig vidt og bredt til mine klienter og mine venner.

- Gilly Gall

Tusind tak for et rigtig godt Vinterforløb. Det var en meget positiv og mærkbar oplevelse for krop og sjæl. Dit måde at undervise og formidle viden på er fantastisk og jeg ser frem til at deltage på flere af dine forløb og ikke mindst at være medlem af dit online univers. Tak.

- Liselotte

Jeg blev fanget af din reklame - sikkert på facebook eller insta og tænkte hvad er dette for noget. Jeg er vant til at lave Iyengar yoga og havde ikke hørt om yoga specifikt målrettet nyre /blære. Det fængede mig.
Jeg har gennemført hele programmet og været meget opslugt af forløbet. Suppen elsker jeg og jeg har ikke drukket koldt vand siden, du videregav viden om effekten af dette i kroppen.
Jeg har det mærkbart anderledes i hele kroppen og min energi er i top. Jeg oplever en anden varme og tilpashed. Forløbet er skruet sammen på fantastisk vis, informativt og varieret og jeg har taget mange nye øvelser med mig især myofascial release delen. Din viden du deler ved henvisninger er rigtig dejlig og er med til at understøtte lysten til at fortsætte og holde fokus på vedholdenhed. Jeg har allerede meldt mig på næste forløb med 14 dages naturligt detox.. og tænker jeg skal være udvidet medlem efterfølgende.
Så af hjertet tak for en fantastisk forløb og jeg glæder mig til mere.

- Charlotte

Tak for jeg har måttet være med. Det er så godt og jeg får det så meget bedre. Jeg lavede yoga i mine 20vere og var ikke klar over hvor godt det er. Jeg kan mærke hvor godt min krop får det 😃 tusind tak. Jeg ser frem til galde/lever kursus til foråret.

- Karenmarie 

Tusind tak for dit vinterforløb. Det har været et supergodt forløb. Jeg synes, jeg har fået rigtig meget ud af det. Du har en fantastisk måde at undervise på – let at forstå – og den mest behagelige stemme at lytte til. Og jeg skal i hvert fald på dit 3 måneders forløb nu.

- Bettina

Vil komplimentere dig for et godt forløb. Du har en behagelig stemme, guider rigtig godt og laver et fint sammensat program.

Jeg underviser selv og bruger lockdown til at nyde selv at være elev - bare modtage undervisning og smelte ned i min yogamåtte.

- Charlott

1000 tak for forlænget adgang til vinterforløbet. Jeg har været meget glad for øvelserne og vil igennem dem alle igen. 

Jeg kan vældig godt lide din informative, holistiske og kompetente tilgang. 

Med tak

- Tove

Jeg har været på Isabelles forløb for Blære og Nyre og kunne rigtig godt lide forløbet pga sit diversitet. Der var nogle lange og korte yoga sekvenser, blandet med akupressurpunkter, Mindfulness øvelser og gode tips til kost og Livsstil. Ud over det kunne jeg lide Isabelles rolige stemme, gode forklaringer undervejs og god opdeling af timen. Jeg kan kun varmt anbefale forløbet.

- Katerina Knudsen

Tusind tak for efterårsforløbet med øvelser for lunger og tyktarm! Jeg nød det meget👍🤗

Det er rigtig dejligt, at du forklarer og giver gode råd undervejs.😍

Jeg glæder mig til næste forløb.😊

- Grete

Det har været inspirerende at deltage på sommerforløbet, så tusind tak for det.

Jeg har taget nogle af tingene til mig og bruger dem dagligt. Mest af alt er jeg glad for din altid fantastiske yinyoga praksis.

Du har en helt unik måde at formidle øvelserne på, så det føles ubesværet at følge dine anvisninger.

Jeg kan også rigtig godt lide, at du specifikt laver programmer som følger årstiderne og deler din viden om virkninger for de forskellige organer og kropsdele.

Før var jeg i tvivl om jeg skulle fortsætte i Online Universet, men det er jeg ikke nu i skrivende stund og vil med glæde fortsætte som udvidet medlem på livestreaminger hver uge.

- Birgit

Tusind tak for et rigtig godt sommerforløb. Jeg har nydt at få de daglige mails med gode tanker og råd. Jeg synes det har givet stof til eftertanke. Har også nydt yogatimerne 😊 Synes det har været dejligt at høre om hjertet da man ikke så tit fokuserer på det ❤️.

Jeg glæder mig til at følge med på det udvidede medlemskab 😊

- Annemette

Tak for et super godt sommerforløb fyldt med skønne vejrtræknings øvelser, yogaøvelser og ikke mindst din store viden om kroppens meridianbaner og hvordan yogaøvelserne påvirker dem. super fedt og jeg har fået det bedre med min krop og blir motiveret på en anden måde med den viden som du har sendt ud.

- Lotte Hansen

UDDANNELSER

Jeg var på udkig efter en yin yoga uddannelse, og frem dukkede Isabelles hjemmeside med billeder af hendes fantastiske hus i skoven og en beskrivelse af hendes kursus, som bare tændte noget inde i mig. Nu har jeg taget ialt 85 timers yin yoga kursus hos hende, og hele vejen igennem har Isabelles undervisning været autentisk, kompetent og alle pengene værd!

Hun er en guldgrube af viden indenfor yin yoga og traditionel kinesisk medicin, som også er en del af kurserne. Jeg føler mig maks klædt på til at optimere både min egenpraksis, og til at få en masse undervisningserfaring.

- Dorte Skovbo Heuser, Klinik Zentai, Haslev

YOGAHOLD OG WORKSHOPS

Jeg vil gerne dele min oplevelse af Isabelles fantastiske viden om kroppen og fornemmelse for sammenhænge mellem symptomer. Jeg havde i flere år gået med fornemmelsen af at have en dyne over hovedet, som når man er lukket inde i en forkølelse kombineret med ugentlige svimmelhedsanfald, hvor det sortnede for øjnene i et par sekunder. Samtidig havde jeg tendens til hold i nakken. Hverken jeg eller lægerne så en sammenhæng mellem disse forhold. Lægerne mente, svimmelheden vartegn på stress og manglende jern. På et langt senere tidspunkt fik jeg smerter mellem skulderbladene, og det trak så meget ned i højre arm, at jeg var i et konstant smertehelvede og ikke kunne gøre selv almindelige ting som at køre bil og vaske op. Jeg foreslog den fysioterapeut, jeg blev henvist til, om det kunne være en nerve i klemme. Men han mente, det måtte være muskulært og anbefalede hvile. Jeg var startet til yoga hos Isabelle et par måneder tidligere og kontaktede hende om mine symptomer med armen. Hun spurgte ind til lidt forskelligt, jeg fortalte hende om svimmelhed og nakke også. Isabelle forklarede mig to simple øvelser, som jeg straks begyndte at gøre daglig. Allerede efter en uge var jeg stort set smertefri og kunne til min store glæde starte med min ugentlige yoga igen. Jeg kunne godt mærke, at jeg skulle blive ved med øvelserne for at holde det nede, men jeg kunne begynde at fungere igen og efter tre uger var jeg fuldt funktionsdygtig igen. Min arm fungerede, holdet mellem skulderbladene var væk, men endnu bedre: jeg var sluppet af med min årelange tåge og dermed også svimmelhedsanfaldene. Nu skal jeg bare holde det ved lige med mine øvelser og yogatimer. Tak til Isabelle fra Anja.

- Anja

Mange tak for sidst, det var en dejlig søndag. Jeg oplevede at jeg for første gang i 8 måneder fik menstruation dagen efter kurset, og mig som troede at jeg var på vej i overgangsalderen 😊 min krop har haft det rigtig godt siden og jeg har købt bolde til fødderne og en ny yoga måtte.

-Gitte (deltager på sensommer-workshop)

Jeg har så mega meget nydt at dyrke yoga hos dig - du har virkeligt gjort en forskel. Tusind tak for at jeg fandt dig og din dejlige yoga.

- Berit

Jeg sætter stor pris på din Yogaundervisning, som for mig er et pusterum og energiopbyggende i min dagligdag, hvor jeg finder ro. Isabelle formår at skabe en meditativ anerkende  atmosfære, hvor det enkelte menneske kan hvile i sig selv. Isabelle er omsorgsfuld og dygtig underviser, som man helt naturlig føler sig tryg ved.

- Bodil Sørensen

Du er en helt igennem fantastisk yogainstruktør og kvinde og du har betydet en stor forskel i mit liv. Jeg har været utrolig glad for din undervisning, og du har haft en væsentlig impact på den mentale ro og overskud som jeg har nu – det er jeg dig evigt taknemlig for ❤

Jeg er sikker på at du nu med dit online univers og idéer for fremtiden får stor succes, og du har garanteret en masse andre ambitioner i ærmet.

- Malene

Jeg har været så glad for at finde en så inspirerende yogalærer med lige den indstilling til krop og sind som jeg trives rigtig godt med, og som er svær at finde. Jeg har været så glad for den tid jeg har gået til yoga hos dig og dit drive og engagement.

- Mo

Jeg har været rigtigt glad for at være med på dine hold, det har været utroligt givende. Det har været dejligt at komme i de behagelige og smukke lokaler, der har føltes som et fristed, som jeg har så glad for ikke mindst i en svær periode.

- Annette

Det er sådan et dejligt yogacenter at komme i og du er en fantastisk yogalærer. Jeg vil virkelig savne dine timer og dit nærvær i undervisningen. Du har lært mig så meget om yoga.

- Annemette

 

Det var et virkeligt skønt studio du havde bygget op! Jeg har været utrolig glad for at komme til dine timer og har savnet det meget de seneste måneder. Det har fungeret fint med online sessioner.

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke og glæder mig til at følge dig i dit online univers!

- Christine

Efter at have haft Isabelle som yogaunderviser i et stykke tid nu, kan jeg roligt anbefale hendes timer.  Hun er en god lærer, som er et venligt og behageligt menneske, som skaber en god stemning i sine timer. Hun er altid meget positiv og velforberedt. Jeg har som elev fået meget ud af hendes timer og de har hjulpet mig med at styrke min krop, så jeg kan kun anbefale Isabelle og hendes timer.

- Elisabeth Just Olsen

I met Isabelle on the ashram in India when she was teaching yoga and mindfulness. As a caring and pleasant teacher she inspired me with her wise lessons, in which she taught me things I could immediately bring into practice in my daily life. I definitely recommend Isabelle and her teaching.

- Babette

Dutch yogastudent from ashram in India

Afslappet, hyggelig og udbytterig morgenyoga til polterabend

Det var dejligt at blive undervist i yoga af Isabelle. Yogaundervisningen blev brugt som indledning til en polterabend, og var helt i tråd med den afslappede og hyggelige stemning vi forespurgte til arrangementet. Programmet var tilpasset de udendørs omgivelser og vi fik varmen til trods for lidt køligt vejr. Vi kom igennem en række sjove øvelser og der var plads til grin. De dygtige blev udfordret og nybegynderne kunne også være med. Samtidigt lærte vi også om gavnen af de forskellige øvelser og blev rettet individuelt. Man kan mærke Isabelles engagement og erfaring og hun forstår at tilpasse undervisningen til lejligheden. Isabelle kan varmt anbefales til et lignende arrangement!

- Julie Blok

Yoga til poleterabend

Isabelle er meget rolig og har stor tålmodighed når hun forklarer/demonstrerer nye stillinger og vejrtrækningsøvelser. Hun underviser en kombination af yoga og mindfulness som passer perfekt til mig. Hun forklarer altid fordelene ved hver stilling. Hendes positive væsen, nærvær og energi er smittende. Jeg elsker virkelig mine yogatimer med hende som underviser.

- Sabrina Wendt

PhD Studerende

Først havde jeg mange sjove forestillinger om yoga - først og fremmest på grund af mit køn og hvad "mænd bør gøre"!

Men efter en lille krise i mit personlige liv, følte jeg, at det var nødvendigt at foretage nogle ændringer, og for at gøre det var jeg nødt til at arbejde både på min mentale og fysiske sundhed. Jeg vidste ikke noget om yoga overhovedet, men det har været en sand fornøjelse at være begynder i Isabelles timer. Hun er meget venlige og man føler sig sikker i hendes nærhed, så min klodsethed har ikke været noget problem. Jeg ved, at hun har dyrket yoga i mange år nu, og hendes undervisning er god. Jeg føler mig udfordret i hver time, så jeg føler at jeg får god træning. På det mentale plan er hun en kilde til evigt strømmende energi, der ser ud til at gøre underværker for min mentale tilstand efter hver time, hvor jeg har det så godt og er fuld af positive tanker og energi.

 

På vegne af de andre, der er så heldige at være med i en af hendes timer, kan jeg kun sige det samme: Vi sætter til fulde pris på hendes undervisning, fredfyldte sindstilstand og vidunderlig personlighed.

- Morten N. Laursen

KVINDECIRKLER

Vi har i fællesskab fundet ord, vi forbinder med en kvindecirkel, og som bliver udgangspunktet for vores kvindecirkel og forløb. Vi bliver inddraget og alle får sat sit præg, og det føles rart med medindflydelse. Nogle af de ord, jeg vil fremhæve, er Egenkærlighed, Fællesskab/Søsterskab og Mod. Vi bliver hurtigt fortrolige, og fra gang til gang åbnes der mere op, og vi virker mere forbundne. Vi lærer nye sider af os selv og hinanden at kende, og vi øver os i at møde hinanden uden filtre og blot være nærværende og spejle hinanden frem for at vejlede, som man ofte har tendens til. Det er interessant at høre andres livsfortællinger og stille og roligt foldes både det gode og det svære mere ud. Vi har en stor aldersforskel, og der er 35 års forskel fra den yngste til den ældste, men vi er gode til at gøre det til en styrke fordi vi besidder forskellig visdom, og der bliver plads til at brede visdommen ud. Der er god tid, naturen inddrages på smukkeste vis,  og det er hyggeligt med te og måltider sammen. Isabelle er kompetent, og hun er en dygtig yoga-instruktør og leder af kvindecirklen. Hun er dygtig til at aflæse os, og spørge ind til det, hun mener er vigtigt for os og vores udvikling. Hun er en skøn kvinde, der er hjertevarm, og man føler sig tryg og veltilpas i hendes hjem og selskab.

- Christina

RETREATS

Tak for en helt fantastisk weekend.

Det er lang tid siden jeg har følt den indre ro jeg pt besidder, hvilket i høj grad har givet stof til eftertanke. Dagen i dag har været særdeles aktiv men på den gode måde, helt sikkert et aftryk af weekenden -tak. Din shampoo er speciel, det er lang tid siden min hovedbund og hår har haft det så godt.

Tusind tak fordi du er dig og favner os hver især.

- Mette

En på alle måder fantastisk weekend i hyggelige omgivelser med detox, yin yoga, meditation, skøn mad – natur og samvær med vidunderlige mennesker – føde til alle sanser.

 

Tænk at man på 48 timer kan blive så afslappet og opløftet.

Min krop har det fabelagtigt af yogaen,

mit sind er let af meditationen,

mine sanser har nydt skønne måltider,
min hud er blød af havvand og olier
og jeg føler mig glad og positiv.
- Jane Tinning

Tak for en rigtig dejlig og indholdsrig yoga-detox-weekend. Det var første gang, at jeg prøvede et sådan ophold, så jeg var meget spændt. Alle mine ønsker og håb blev til fulde opfyldt og meget mere til. Det var en meget indholdsrig weekend med mange oplevelser, informationer og inspiration, så jeg var både træt (mættet) og fuld af energi, da jeg kom hjem. Det var en aktiv weekend fuld af forkælelse.

Det var især dejligt, at vi var et lille hold, så det blev en tryg gruppe, hvor der var tid og plads til alle.

 

Efter weekenden har jeg konkret oplevet, at jeg har mere energi, bedre fordøjelse og mere overskud og tålmodighed generelt. Jeg har også fået nogle små fif og ideer omkring mad og tankegang, som jeg har implementeret i min dagligdag. Ikke den helt store livsomlægning, men bare små vaner.

 

Jeg vil meget gerne deltage en anden gang og kan anbefale alle –uanset form og erfaring, at deltage på Isabelles weekends.  

Tak fordi jeg måtte være med og tak for dig :-)

- Maiken, Roskilde

Det har været et meget givende og inspirerende forløb. Selvom det var detox, som var på programmet, har vi fået fantastisk velsmagende og varieret og dejlig mad. Det har for mig givet inspiration til gode, sunde ændringer i min daglige kost, så det er jeg meget glad for.
Yoga og venepumpe og andre øvelser var også rigtigt godt, og altid med god tid til hvile og pause, som man godt kan trænge til, når der på alle planer er gang i udrensningen.
Vi sluttede søndag eftermiddag med en hjemmelavet scrub til hele kroppen; det er også en dejlig praksis at tage med  sig hjem.
Vi havde dejligt vejr og fine ture til stranden, og så boede vi i et super smukt og dejligt hus.
Jeg er taknemmelig for at have deltaget i denne weekend. Isabelle er dygtig og kærlig og inspirerende og ved bare så utrolig mange ting om det gode, sunde liv og elsker at formidle det til os andre.
Såh, alt i alt vil jeg anbefale sådan en weekend

- Anne

Isabelles detox-weekend var en perfekt blanding af yoga, mindfulness, sund kost og velvære. Isabelles empati, engagement, energi og rolige, positive væsen smitter. Jeg kom hjem med mere ro og balance i krop og sjæl samt ny, frisk energi og gå-på-mod - og et lille smil på læben.

 

Prøv det og mærk, hvad det gør ved dig.

- Ellen Dahl

Jeg har lige været på den skønneste weekend. Smuk natur. Fantastisk mad. Super dygtig lærer med hjertevarme. Elsker det. Har aldrig været så sund og fuld af energi på en weekend. Kan varmt anbefales!

- Eva

Jeg syntes det var en dejlig og skøn oplevelse at være en del af detox-weekenden i Tisvilde. En weekend i selvforkælelsens tegn. Jeg er meget imponeret over din faglighed, og hvor dedikeret du er til de temaer, som var en del af weekenden. Det gælder både kost, mindfulness, meditation, motion og yoga.

 

En weekend som gav stof til eftertanke og refleksion!

- Lotte Hansen

MINDFULNESS

Tusind tak for nogle meget dejlige timer sammen med dig. En af dine styrker var, at du hurtigt fik skabt et intimt og tillidsfuldt rum, mellem os, som ikke alle kendte hinanden. Alle 3 gange gik jeg fra dig, med følelsen af en stor ro, glæde og venlighed i hele min krop - vel nærmest i alle mine celler ;) Bare ved tanken kan jeg genkalde mig følelsen - det er en lise!!

 

Det har betydet meget for mig, at du har kombineret viden med øvelser, så jeg ved hvorfor jeg skal prioritere at være mindfull. Ved hvad det gør ved mig - også på lang sigt. Især 2. gang gav mig meget, da det faldt lige ned i mit felt til forbedring - at huske at være venlig, også overfor mig selv. Jeg ved det jo godt - bla. fra 'Bevidst nærvær', men det er så nemt at glemme, og derfor så godt at blive husket på.

 

Jeg går en tid i møde hvor jeg bliver mere end sædvanligt udfordret, så jeg har nu indlagt i mit ugeskema - for at huske at prioritere det - at få lavet dine mindfulness-øvelser nogle gange i løbet af ugen. Udover yoga ;)  Og så glæder jeg mig til at kunne konstatere at du har ret ift at få styrket min hukommelse

- Tanja Mathorne

Kursist på grundkurset i mindfulness

COACHING

Gennem mit coachforløb med Isabelle har jeg fået sat mine tanker i system. Hun hjalp mig med at finde frem til nogle konkrete værktøjer, som passede præcist til mig og mine udfordringer. Hun er en fantastisk lytter, som hurtigt kan omsætte forvirrede tanker til konkrete handlinger. Efter mit forløb med Isabelle, er det simpelthen bare blevet nemmere at være mig. Jeg kan derfor kun varmt anbefale Isabelle.

- Mathilde

Kommunikationsstuderende

Jeg er blevet coachet af Isabelle løbende over ca. et år. Det har været et lærerigt og meget givende forløb. Som udgangspunkt vidste jeg ikke meget om coaching, og havde derfor heller ikke de store forventninger. Jeg er sidenhen blevet meget positivt overrasket over den ro og sikkerhed, Isabelles coaching har givet mig. Gennem hendes coaching har jeg fået en indsigt og viden omkring mine egne værdier og prioriteter, som jeg ikke havde fået defineret før, men som jeg nu kan se, har hjulpet mig meget. Dertil har jeg gennem Isabelles coaching fået en række værktøjer, jeg bruger til at sikre at de valg jeg træffer er de rigtige for mig, og at de bidrager til at jeg udvikler mig personligt og professionelt. Jeg vil anbefale Isabelle som coach til alle, der ønsker hjælp til at sikre personlig udvikling eller hjælp til at overkomme personlige udfordringer. Isabelle tager udgangspunkt i din person og din situation, og hendes coaching er både saglig og professionel. Hun er rolig og empatisk, og formår at stille de rigtige og nogen gange svære spørgsmål, der hjælper dig med at finde de rigtige svar.

- Simon Hansen

Isabelle har hjulpet mig godt på vej og fremhævet de gode egenskaber i min personlighed, som jeg ikke kendte før. Isabelle er så dygtig i sit fag. Mange tak for hjælpen :-)

- Hajer Ben Ameur

Stifter og ejer af bechico.com

TAK FOR ALLE DE FINE UDTALELSER!

namaste_edited.jpg
bottom of page