Yin yogaen bunder i den traditionelle kinesiske medicin, hvor den klassiske hatha yoga udspringer af den vediske filosofi fra Indien.
Til trods for de to systemers unikke udvikling med forskellige kulturelle og historiske baggrunde, er der en del paralleller og ligheder imellem de to traditioner. Begge er traditioner som ser på helheden af en person, det vil sige arbejder holistisk, og begge anerkender de energiflowet i kroppen som vitalt for helbredet. Af den grund kan de to nemt forenes i yin yogaen, som bringer lidt af begge traditioner i spil og gør yin yogaen til noget helt særligt.
Hvor den klassiske hatha yoga kan dateres tunsinder af år tilbage i tiden er yin yogaen en moderne yogaform udviklet i USA i 1970'erne, primært af Paulie Zink, som var både kampsportsmester og yogainstruktør. Senere har undervisere som Paul Grilley og Sarah Powers bidraget til at udvikle og udbrede yin yogaen til resten af vesten, blandt andet igennem deres fokus på vestlige anatomisk og medicinsk forståelse. På den måde er gamle taoistiske traditioner blevet forenet med moderne videnskab. Og med moderne videnskab menes selvfølgelig det som vi kan bekræfte igennem videnskaben til dato. Ligesom med alt andet udvikler videnskaben sig løbende i takt med at ny viden kommer til. Når man tænker på disse gamle traditioner er det utroligt hvad man vidste allerede for tusinder af år siden – uden at kunne bevise noget igennem mikroskoper men blot igennem kropslig forståelse, logik, forsøg og tro.
Yin yoga er en rolig og meditativ yogaform med fokus på at arbejde i bindevæv og meridianbaner. Yin yoga er karakteriseret ved lange, passive og blide stræk på 3-5 minutter.
Udover det indlysende som er, at yin yoga fremmer fleksibiliteten og skaber en dyb indre ro, så arbejder man i yin yoga på at forløse stagneret energi i meridianbanerne, så energien kan flyde mere frit og ubesværet. Det betyder, at følelser og traumer, som sætter sig i kroppen, vil kunne dukke op og måske endda forløses igennem disse blide lange yin yoga stræk.
Det er selvfølgelig muligt at arbejde med det bevidst – men også helt ubevidst, når man blot strækker kroppen igennem. Nogle gange vil der dukke noget op, som man ikke lige forventede. Kroppen husker nemlig alt. Følelser og oplevelser lagres i kroppen, især hvis vi holder dem inde eller undertrykker dem. Jo mere de ophober sig jo større risiko er der for at de udvikler sig til skader eller sygdom i kroppen. Forskellige følelser sidder lagret forskellige steder i kroppen. Det betyder, at vi vil kunne arbejde bevidst med forskellige kropsdele i forskellige følelsesmæssige situationer for at søge at hjælpe os selv med at forløse de følelser eller oplevelser, som måtte være knyttet til lige netop det følelsesmæssige aspekt.
På samme måde kan vi i de forskellige årstider arbejde specifikt med netop at forløse de følelser, som måtte sidde ophobet i de individuelle organpar, som er knyttet til hver årstid. Når en følelse er stærkest, så vil vi nemmere kunne arbejde på at forløse den. Vi mærker den. På samme måde så vil energien være højest i forskellige organpar/meridianbaner på forskellige tider af året og følelserne knyttet til årstiden er netop derfor ”nemmere” at nå ind til og arbejde fokuseret med. Som eksempel kan det være en god idé at arbejde med alle (gamle) temaer omkring vrede, irritation og frustration i foråret, hvor energien i galde og lever er højest. Det er klart at vi nogle gange bliver udfordrede når energien er højest, men det er netop også der, hvor vi kan få det største gennembrud. Det er vigtigt at huske at følelser i bund og grund ”bare” er energi.
FØLELSER ER ENERGI
