top of page

UDDANNELSER

Opdateret: 7. mar. 2023

Det er blevet tid til igen at udbyde min 200-timers yogalærer-uddannelse. Uddannelsen består af i alt 7 moduler som strækker sig over 14 weekender henover ca. 2 år og fordeler sig på:

  • 90-timers yin yoga uddannelse

  • 90 timers klassisk hatha yoga uddannelse samt

  • 30 timers mindfulness, meditation og satsang

Hver del kan tages individuelt så man vil kunne begynde at undervise undervejs i uddannelsen og opbygge erfaring inden uddannelsen slutter. Hvis ønsket ikke er at blive yogalærer kan man sagtens deltage på de dele af uddannelsen som man ønsker, da den udbydes i moduler:

  • Yin modul 1: basisstillinger, Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), Meridianbaner

  • Yin modul 2: variationer, hensyn, Myofascial Release, Akupressur, TCM

  • Yin modul 3: undervisningsmodul + opfølgningsdag

  • Hatha modul 1: basisstillinger, solhilsener, intro til vedisk filosofi, vejrtrækning,

  • Hatha modul 2: variationer, hensyn, vedisk filosofi, ayurveda, organer & kirtler

  • Hatha modul 3: undervisningsmodul + opfølgningsdag

  • Mindfulness, meditation, satsang, mantraer

Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge, dog kræver de udvidede moduler for yin yoga og klassisk hatha yoga at man har basis-viden enten fra basis-modulet eller fra anden uddannelse eller egen erfaring.

YIN YOGA UDDANNELSE Første hold er kommet godt fra start og det var virkelig en fornøjelse at dele ud af den viden og de erfaringer som jeg har fået henover de mange år hvor jeg har undervist.

Som en del af kurset introduceres deltagerne for meridianbane-lære, og jeg blev bare så varm om hjertet da mine deltagere kunne de 12 hoved-meridianbaners løb i kroppen på bare én weekend. Det var så imponerende! Jeg udbyder basis-modulet for yin yoga igen til marts/april (læs mere HER). Det næste modul udbydes i maj og juni (læs mere HER), så hvis du ønsker at komme godt med fra start er det en rigtig god mulighed. Modulerne udbydes igen til sensommer/efteråret, hvor jeg også vil begynde at udbyde modulerne med klassisk hatha yoga.

Modulerne kan tages af dig som: - har basiskendskab til yin yoga og/eller klassisk hatha yoga og ønsker at gå dybere og udvide din egen praksis - måske ønsker at tage en hel 90-timers yin yoga uddannelse eller 90 timers klassisk hatha yoga uddannelse - måske ønsker at deltage på hele 200-timers yogalærer-uddannelsen - eller af dig som allerede underviser eller behandler og ønsker at efteruddanne dig


NÆRVÆRENDE OG INTIM UNDERVISNING PÅ MIKRO-HOLD Undervisningen på mine uddannelser og kurser foregår på mikrohold her hos mig i skovhuset nær Sorø. Jeg har igennem de mange år hvor jeg har undervist prøvet at undervise alt fra ene-undervisning til 50 deltagere og har opdaget at undervisning på mikro-hold kan noget helt særligt. På mine hold her i skovhuset er der kun 7 pladser og det betyder, at der er rig mulighed for at gå dybt og arbejde individuelt. På mikro-hold er der god tid og plads til relevante spørgsmål og til at nørde forskelligheder og variationsmuligheder. Undervisningen bliver nærværende, intim og personlig og jeg nyder til fulde at kunne udbyde mikro-undervisning især i så fine naturlige rammer. Nogle af mine deltagere har udtrykt at de oplever mikro-undervisningen som mindre kommercielt og mere i yogaens ånd og jeg må som underviser give dem ret i at det føles helt rigtigt. Det giver mig mulighed for at give dét ekstra på en helt naturlig måde.

200-TIMERS YOGALÆRERUDDANNELSE

Hvis du er nysgerrig på min 200-timers yogalærer-uddannelse, 90-timers yin yoga uddannelse, 90 timers klassisk hatha yoga uddannelse eller modulerne enkeltvis så kan du læse mere på min hjemmeside HER eller sende mig mail for yderligere info på: kontakt@isabellesondergaard.dk





53 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page