top of page

YOGAFORMER

Jeg kommer til at udbyde et hold i fokusyoga og et hold i blid yin yoga. Se tiderne længere nede i mailen.

Alle kan deltage på holdene uanset erfaring. Du skal bare have en oprigtig lyst til at deltage i det omfang du kan og uden at sammenligne med andre. 

 

FOKUSYOGA

I fokusyoga kombinerer jeg klassiske hatha yogastillinger med stillinger fra yin yogaen. Timerne er forskellige fra gang til gang og fokus skifter, så vi kommer godt rundt i kroppen. Eksempler på fokus i en time kan være på balance, åndedrættet, en kropsdel (f.eks. skuldrene) osv. I den klassiske hatha yoga varmer man kroppen blidt op med solhilsener og holder stillinger i ca 30 sek. - et par minutter alt efter behov. Stillingerne fra den klassiske hatha yoga har som oftest fokus på en kombination af styrke og smidiggørelse. Men allervigtigst er tryk på organer og kirtler, som stimuleres og styrkes. 

 

YIN YOGA

I den blide yin yoga slapper man af i blide stræk i 3-5 min. så man arbejder sig godt ind i bindevæv og meridianbanerne. I yin yoga arbejder vi meget med følelser og blokeringer. Undervisningen vil bære præg af årstiden, da energien skifter i de forskellige årstider. I efterårsmånederne vil fokus derfor især være på lunge-tyktarm og i vintermånederne på blære-nyre. 

 

TIDER

Mine hold er altid på 1,5 time og starter og slutter med en afspænding. 

 

Torsdage kl. 16.00-17.30 (ulige uger)

Datoer: 16/9, 30/9, 14/10, 28/10, 11/11 og 25/11 (ulige uger) 

Fokusyoga - en kombination af klassisk hatha yoga og yin yoga

 

Ved betaling tilmelder du dig alle 6 gange.

 

DET SKAL DU BRUGE

Grundet corona-situationen må jeg desværre ikke låne dig en masse udstyr. Du skal derfor selv medbringe en yogamåtte og et tæppe.

Jeg kan låne dig øvrigt udstyr som blokke og bolde osv. Du afspritter lånt udstyr efter timen.

Vi overholder selvfølgelig de til den tid aktuelle krav fra myndigheder om afstand, afspritning osv.

 

Til fokusyoga er det en god idé med noget behageligt måske let tætsiddende tøj - gerne i flere lag så du kan tage lidt af undervejs ved behov, mens du til yin yoga bare skal have noget behageligt på som du let kan være i. 

 

STED

Undervisningen foregår i min nybyggede havestue på 50m2 på Hvidsten Gård, så der er plads til 10  deltagere. Vi har smuk udsigt over haven, kig til søen og har mange vilde dyr på grunden. På sigt vil holdene rykke over i yogasalen, når den er bygget. Hvidsten Gård ligger lige uden for Bøgelunde mod Skælskør. Adressen er Næstved Landevej 510. 

 

I kan se flere billeder af gården og følge med på instagram: Hvidsten Gård og facebook: https://www.facebook.com/hvidstengaard. Vores hjemmeside er på vej. 

YOGAHOLD I BØGELUNDE - torsdage ulige uger

kr 678,00Pris

    ANDRE PRODUKTER

    bottom of page